Manglende tømninger i Galten og omegn

Er din beholder ikke tømt? Renovatøren er på vej.

Som kunde i og omkring Galten kan du opleve, at din beholder til restaffald ikke er blevet tømt på din almindelige tømmedag. Vores renovatør er opmærksom på, at der er udfordringer i området og vil gøre alt for, at alle beholdere tømmes, renovatøreren forventer at de sidste beholdere bliver tømt senest lørdag.

Det bedste du kan gøre, er at lade din beholder stå fremme ved vejen, til du oplever, at den er tømt.

Hvis du grundet manglende tømning har for meget affald, kan du sætte det i en sæk ved siden af beholderen.

Vi beklager de gener, det medfører for dig som kunde.