Vi fejrede søndagsåbent i Ry, Hørning og Galten

08. apr 2018, 20:56 - Første dag med søndagsåbent på genbrugspladserne i Ry, Hørning og Galten. Vores bestyrelsesformand Finn Sander Jensen (3. fra venstre) deltog i Galten.

Fra og med d. 8. april 2018 vil Renosyds tre genbrugspladser i Ry, Hørning og Galten holde søndagsåbent.

Det fejrede vi med rundstykker og kaffe på alle tre pladser sammen med kunderne, og fik os samtidig en snak om den nye ordning. 

Bestyrelsesformand Finn Sander Jensen serverede rundstykker og kaffe for kunderne på Galten genbrugsplads, og han oplevede dagen som en succes: "Det var en rigtig god dag med mange positive mennesker, så det bliver spændende at følge udviklingen på pladserne i Ry, Hørning og Galten," konkluderer Finn efter åbningen i Galten. 

Også på de andre pladser bar dagen præg af højt humør og tilfredse kunder. Derudover var vejret jo helt i top - så det kunne ikke være startet bedre. 

Se åbningstiderne for alle vores fem pladser.