Mission Mulig 2

Ligesom enhver succesfuld agentfilm, så har Mission Mulig naturligvis også fået en toer. Og Mission Mulig har langt hen ad vejen været en succes – ikke mindst takket være din indsats. Vi er kommet rigtig langt med at forbedre sorteringen af de værdier, vi smider ud, til glæde for miljø og klima.

Det går så godt, at agenten nu er ude på den næste mission: Mission Mulig 2 – den næste generation. Og det med den næste generation skal tages helt bogstaveligt. Mission Mulig 2 handler nemlig i høj grad om at involvere børnene og lære dem værdien i at sortere, genbruge og genanvende.

AgentSkolen rekrutterer junioragenter

Derfor har vi grundlagt AgentSkolen – en hjemmeside, hvor lærere kan hente inspiration og materialer til temadage og -forløb om værdihåndtering, -sortering og meget andet. Så kære forældre: Forbered jer på, at der bliver rekrutteret en masse junioragenter, som kommer hjem fra skole og belærer jer om, hvor makreldåserne, batterierne og de gamle aviser skal afleveres – og om, hvorfor det er vigtigt, at I gør det.


Verdens første Værdipark

En anden vigtig del af Mission Mulig 2 er åbningen af verdens første Værdipark. I 2014 åbnede Værdiparken på Sverigesvej i Skanderborg, hvor det er en helt ny oplevelse at aflevere de værdier, som du hidtil har været vant til at køre på genbrugspladsen med.

Her kan du læse mere om Værdiparken

Tag med på Mission Mulig 2

Endelig handler Mission Mulig 2 om at bygge videre på den første Mission Mulig: Altså at blive endnu bedre til at sortere, håndtere, genanvende og genbruge det vi smider ud. Det handler stadig om at gå fra affald til værdi. Vi håber, at I er klar til gå med os mod nye udfordringer og nye resultater for vores fælles fremtid.

Kontakt

Har du spørgsmål eller andet er du altid velkommen til at kontakte os.

Læs mere

Her finder du os

Vi glæder os altid over et besøg. Her kan du se hvor nemt du finder os. Renosyd I/SNorgesvej 138660 Skanderborg Tlf.: 8652 5211 CVR 13523584EAN...

Læs mere