Besøg os

Hvis du vil gennemføre et undervisningsforløb om miljø og genbrug, så brug et besøg hos Renosyd som et spændende indslag. I kan komme på rundvisning på et eller flere af vores anlæg, og vi stiller os gerne til rådighed for en snak om sortering, indsamling og udnyttelse af værdien i affald.

Vi tilbyder besøg på:

  • Renosyds genbrugspladser
  • Værdicentralen - Renosyds genbrugsbutik
  • En sjælden gang også vores energianlæg i Skanderborg (kun for elever på en videregående uddannelse, ved særlige lejligheder, eller ved besøgende med en helt special interesse)

Og har du andre idéer, så lad os endelig høre!

Praktisk information

Rundvisninger og undervisning afhænger af elevernes alder, men vi har haft besøg i alle aldersgrupper. Vores erfaring er, at elever fra 2. klasse og opefter får mest ud af et besøg hos os. Men vi tager imod børn fra 5 år. Dvs. børn der starter i skole den efterfølgende sommer  

Vi kan have ca. 20 besøgende med på rundvisning ad gangen, og vi kan kun tage imod to besøg pr. uge pr. genbrugsplads.

En rundvisning tager ca. 1 time og 15 minutter, og foregår på udvalgte dage. Rundvisningerne ligger i tidsrum fra tirsdag til fredag mellem kl. 10.00 – 16.00. Fredag dog kun til kl. 13.00. Vi placerer rundvisninger på udvalgte dage, da der skal være en genbrugsvejleder på arbejde, som er med i undervisningsteamet.

I særlige tilfælde kan der laves aftaler ud over denne tid. 

 

Book en rundvisning

For at booke en rundvisning, skal I sende en mail til renosyd@renosyd.dk, hvor I kort fortæller, hvem I er, samt hvorfor I ønsker at besøge os. På den måde kan vi sammen planlægge et spændende besøg for jer.

For skoler og uddannelse

Som en del af vores tidligere projekt Mission Mulig (2012-2015) har Renosyd udviklet både et spil og undervisningsmateriale, der understøtter...

Læs mere

Opgaver og spil

Som en del af projektet Mission Mulig udviklede vi i Renosyd både spil og undervisningsmaterialer, der understøtter missionen om at gå fra affald til...

Læs mere

Kontakt os

Du kan altid komme i kontakt med os på tlf. 8652 5211 eller via e-mail renosyd@renosyd.dk.

Læs mere