Tips til indretning

Mangler du inspiration til din affaldssortering derhjemme? Se her, hvordan andre har gjort plads til 10 typer affald på en nem og smart måde.

Køkkenet er et af de steder, hvor vi laver mest affald. Du kan for eksempel gøre plads til madaffald, dåser, mælkekartoner og plastikbøtter under vasken eller i beholdere på væggen.

Vil du gerne have dit affald tæt ved døren, så det er nemt at tage med ud i de store affaldsbeholdere? Indret for eksempel din entré eller bryggerset til at sortere pap, papir, tekstilaffald og plastikemballage.

Toiletpapirsruller og shampooflasker er affald, vi laver på badeværelset. Du kan sortere det, for eksempel i beholdere under vasken, og tømme kasserne når de fyldte.

Hvis du selv har en god idé til affaldsindretning derhjemme, må du meget gerne sende den til os. Så deler vi den med andre på vores Facebookside. Send gerne et billede af løsningen og en tekst, der forklarer, hvordan man gør.