Auktion: Byd på meningsfuld genbrugskunst

30. okt 2019, 08:21 - Værket 'Another Story ' af billedkunstner Lise Vestergaard. Der er flere billeder i et. Det ser man, når man vender siderne. Siderne i en bog får en ny anvendelse, nyt liv og en ny fortælling.

I samarbejde med billedkunstner Lise Vestergaard har Renosyd valgt at sætte fokus på genbrug og affaldsminimering jf. verdensmål nr. 12 for ’ansvarligt forbrug og produktion’. Vi skal reducere affaldsmængderne ved at genbruge mere og tage ansvar.

Vind auktion og få meningsfuld kunst på væggene

Lise har produceret et billede (TRASH ART) ud af gamle bøger fra vores genbrugsbutik Værdicentralen. Billedet kommer til salg på genbrugsauktion.dk d. 5. november, og de penge der kommer ind fra auktionen skal gå til et lokalt genbrugsinitiativ.

Lokale initiativer, der arbejder for mere genbrug skal hyldes, og du kan bidrage, ved at byde på værket.

Auktionen kører fra tirsdag d. 5. november til tirsdag d. 12. november.

 

Læs mere om kunstneren Lise Vestergaard

Renosyd lavede også et samarbejde med Lise Vestergaard på årets SMUKFEST, det kan du læse mere om her.