Tak for at pakke det ind

16. okt 2020, 09:17

Vi går ind i en koldere tid, vejret er for alvor gået på efterårsferie, og hvad bedre end at tænde op i brændeovnen og hygge under tæpperne med et spil kort og varm kakao.

Men hvem rydder op?

...altså der næste morgen, når gulvet er koldt, og der ikke har været tændt op siden i går aftes. Nu ligger den grå aske, og venter på at blive fjernet, så nyt brænde kan fyre op for varmen og stemningen.

Først er det vigtigt at undersøge, om der er gløder tilbage. Askeaffald må nemlig først komme i restaffaldsbeholderen, når det er kølet helt af. Er man i tvivl, så kan man tilegne sig en askespand, og stille det til at køle af natten over. Og så kan man tømme asken over i en pose næste dag.

Aske skal nemlig i pose

Vidste du, at alt restaffald skal pakkes i poser, der er lukket helt tæt. Og det gælder især for støvende affald, at posen er lukket godt til. For det er til gene for vores personale, der skal håndtere affaldet, hvis det støver.

Så hjælp os med at passe på vores personale, og spred budskabet.