Affaldsmængderne for 2020 - igen spiller corona en rolle
Renosyd har i 2020 modtaget 6.000 ton mere affald på genbrugspladserne. Det er en stigning på 15% i forhold til 2019. De øgede mængder affald kom særligt under corona-nedlukningen i foråret, og vi kan se samme mønster i årets sidste måneder.
Den største stigning kom i april måned, hvor Renosyd modtog 50% mere affald end året før. Tendensen fortsatte i maj måned, og kan ikke forklares af de mindre affaldsmængder i marts, hvor genbrugspladserne var lukkede i 3 uger.
”Det er da tankevækkende, at det er under corona-nedlukningen i foråret, at stigningen var størst. Og at vi ser samme mønster i årets sidste måneder, november og december,” siger Michael Nørgaard, chef for Kunder og Forretning i Renosyd.
Blev der gravet mange huller i 2020?
De øgede affaldsmængder endte i containere til jord, brokker, rent træ og trykimprægneret træ. Affaldstyper, der er knyttet til aktivitet i hus og have.
”Vi modtog over 2.000 ton jord mere end sidste år. Alene i april og marts 1.500 ton. Så mon ikke de fleste huller er gravet nu, så vi ser en stabilisering og måske ligefrem et fald i affaldsmængderne i 2021,” slutter Michael Nørgaard.
Kontakt
For yderligere information om denne pressemeddelelse kontaktes:
Chef for Kunder og Forretning i Renosyd, Michael Nørgaard, mail: min@renosyd.dk, tlf.nr.: 20 40 19 27.
Alle priser er i DKK.
Bemærk venligst, at servicer i kurven ikke er reserveret og kan blive booket af andre. Endelig ordrebekræftelse er gældende.