Danmark lukker ned, men Renosyd henter stadig dit affald

12. mar 2020, 12:11

Renosyd har som offentlig institution ansvar for et kritisk område, nemlig borgernes affald, og meddeler derfor, at du som kunde i Skanderborg og Odder Kommuner fortsat får afhentet dit affald.


Her følger en status til alle Renosyds kunder i forbindelse med landets situation som følge af Corona virus.

Status fra Renosyd
Alle brancher er påvirket af situationen efter Regeringens udmelding på pressemødet onsdag d. 11. marts. ”Og det er vi også,” fortæller Renosyds direktør Annemette Fuglsang.

”Vi lukker ned alle de steder i vores forretning, hvor funktionen ikke vurderes at være kritisk. Men nogle af vores samfundsopgaver kan vi simpelthen ikke lukke ned for.”

Her er overblikket over affaldshåndtering i Skanderborg og Odder Kommuner i perioden d. 12. marts 2020 til og med d. 29. marts 2020.

Områder og funktioner i normal drift

  • Restaffaldsbeholderen tømmes
  • Emballagebeholderen tømmes
  • Energianlægget er i normal drift
  • Affaldscenter Skårup er fortsat åben for vognmænd

Områder og funktioner med ændringer

  • Genbrugspladsen i Odder og Værdiparken i Skanderborg holder nødåbent kun for erhverv, der bliver åbent mandag til fredag i tidsrummet fra 7.00 – 13.00.
    Ry, Hørning og Galten genbrugspladser er lukket.
  • Pap- og papirbeholderen tømmes ikke
  • Storskrald afhentes ikke
  • Asbestsække afhentes ikke
  • Der er ikke mulighed for at aflevere asbest i Affaldscenter Skårup for private kunder
  • Der er ikke personlig betjening i kundeservice på Norgesvej 13 i Skanderborg
  • Værdicentralen har lukket

 

Kontakt
For yderligere information henvend dig til Renosyds kundeservice på 86 52 52 11 eller renosyd@renosyd.dk.