Maddiker/Mider
Maddiker er små larver, der kommer fra spyfluers æg. De udklækkes især i kødaffald, og i sommervarmen sker udklækningen allerede et døgn efter, at fluen har lagt ægget. På en uge vokser maddikerne sig store og fede, og i løbet af 10 – 12 dage bliver de til fluer. Maddiker er ikke sundhedsskadelige, så der sker ikke noget ved, at de indtager skraldespanden.
Fluer går efter lugten
Fluer reagerer på lugt. De elsker lugten af rådden mad. Men de kan også skræmmes væk med andre lugte. Eddike, pebermynteolie, eukalyptus og laurbærblade skulle have en frastødende effekt på fluer. Prøv at spraye lidt eddike på kanten af beholderen eller hæng nogle laurbærblade op under låget.
Undgå madspild
Undgå madspild og genanvend så meget madaffald som muligt. Overvej eventuelt at hjemmekompostere den vegetabilske del af madaffaldet. Ved på denne måde at reducere mængden af madaffald i din restaffaldsbeholder, vil beholderen i mange tilfælde blive mindre beskidt og ikke tiltrække så mange fluer.
Bortskaf skyllevandet med omtanke
Når du skyller din beholder, bør du undgå at hælde skyllevandet ud på vejen eller direkte i en vejbrønd, da regnvandsafløbene mange steder ledes urenset ud i de lokale vandløb.
Ugetømning i sommerperioden
Du kan også vælge at tilmelde dig ugetømning fra 1. maj til 31. august, prisen afhænger af hvilken størrelse beholder du har.
Brug foringssæk i beholderen
Man kan købe en såkaldt forings- eller containersæk til sin restaffaldsbeholder. Sækken er lavet af tynd plastfolie og sættes i beholderen, så den beskytter beholderen mod snavs indvendigt. Foringssække kan købes hos Renosyd i vores webshop. Prisen for en rulle med 10 stk. til en tohjulet beholder er 40,- kr. hos Renosyd. Nogle byggemarkeder fører også foringssække. (Foringssække må ikke anvendes i beholderen til emballage).
Alle priser er i DKK.
Bemærk venligst, at servicer i kurven ikke er reserveret og kan blive booket af andre. Endelig ordrebekræftelse er gældende.