Smid det videre - en ny fortælling
I Renosyd har vi en vision om at forandre affald til værdi for fremtiden. Vi ønsker gennem arbejdet med affald og energi at bidrage til en bæredygtig verden (jf. Verdensmålene for bæredygtig udvikling). Det er en stor og vigtig opgave, som kræver, at vi er i dialog med borgere og virksomheder i vores forsyningsområde, for netop borgere og virksomheder er en del af løsningen.
Du skal være med
Det skal give mening for alle jer at være med – som enkeltpersoner og som del af et lokalsamfund – og I skal kunne se resultaterne af jeres indsats.
Rigtig mange er positivt stemte over for at skulle sortere sit affald. Men der er også mange, som
udtrykker tvivl om, hvordan og hvorfor man skal affaldssortere. Hvad sker der med affaldet efter sorteringen?
Det er derfor en kæmpe opgave for os at øge kendskabet til, hvordan og især hvorfor vi skal sortere affald, hvordan vi kan forebygge affald, og hvordan vi kan genbruge og udvikle et bæredygtigt forbrug.
Smid det væk videre
Renosyds kommunikation og formidlingsindsats handler om, at det fælles ansvar og de mange fortællinger om affaldets rejse skal motivere dig og din nabo til at sortere korrekt, genbruge mere og forbruge mindre.
Smid det væk videre fortællingerne sætter fokus på affaldets rejse, og skal hjælpe med at svare på, hvordan og hvorfor vi skal affaldssortere.
Hvad sker der fx med det papir du smider i din papir- og papbeholder? Vi bruger rim og remser, som skal visualisere rejsen fra du sorterer materialerne hjemme hos dig selv eller når du står på genbrugspladsen, til det senere er blevet behandlet og er klar til at blive brugt i en ny form.
Den rejse er vigtig at fortælle, så vi alle forstår, hvor stort et potentiale der er i at genanvende mere.
Eksempel på rim:
I dag en flaske - i morgen en taske
Fortællingen er, at der kun skal 11 flasker til, for at man kan lave en ny taske. Tasken er fra Fjällräven, men også mange andre brands arbejder med genbrugsplast som materiale til tasker, fleecetrøjer, møbler og meget andet.
Mulighederne for at dykke mere ned i de mange fortællinger giver svar på, hvordan materialerne bliver genanvendt. Og kender du historien om, hvordan eksempelvis en flaske sendes til behandling og kan laves om til tasker, ja så er du måske mere motiveret til at sortere dine flasker korrekt.
Og derfor er det så vigtigt at informere rigtigt! Den opgave tager vi meget alvorligt. Men ikke mere alvorligt end at vi i smid det væk videre fortællingerne bruger humor og let tale.
Du har måske allerede lagt mærke til smid det væk videre budskabet rundt i kommunerne.
- Vi har brugt det i forbindelse med vores borgermøder d. 2. og 3. april 2019
- Vi har brugt det til en kort udgave af vores Affaldsplan 2019-2022 (du kan læse den korte udgave vi kalder en pixi udgave)
- Vi har brugt budskabet, som gave til vores gode nabo Skanderborg Bryghus (vi leverer damp til produktion af øl - se billedet nedenfor)
- Vi bruger det ifbm. vores kommunikation om plast, der er et meget aktuelt emne med vores plakat "I dag en flaske - i morgen en taske"
Budskaberne lever på vores biler, på vores genbrugspladser, i biografen, på byernes digitale skærme og flere sted i vores materialer og på vores egne platforme, hvor det giver mening og hjælper fortællingen og gavner sorteringen i Odder og Skanderborg.
Billede: Her overrækkes budskabet til Lars fra Skanderborg Bryghus, rimet lød: i dag restaffald fra dit hus - i morgen øl i mit krus.
Hvorfor skal jeg sortere?
Vi håber I vil tage godt imod smid det væk videre fortællingerne ude i Renosydland, og vi opfordrer alle til at kontakte os, hvis man oplever udfordringer med et materiale eller ikke kan gennemskue, hvorfor det skal sorteres.
Smid det væk videre - så vi kan give verden videre. 🌏
Kontakt
Kommunikation og koordinering af smid det væk videre; Henriette Vest Jensen - hvj@renosyd.dk.
Alle priser er i DKK.
Bemærk venligst, at servicer i kurven ikke er reserveret og kan blive booket af andre. Endelig ordrebekræftelse er gældende.