Gå til sidens primære indhold
Primært indhold begynder her

Vi kan hjælpe dig sikkert af med dit asbestaffald

renosyd henter asbestaffald for virksomheder og privatpersoner i Skanderborg og Odder Kommuner. Affaldet er farligt. Derfor skal det være pakket forsvarligt i vores asbest bigbags for at beskytte alle mod asbeststøv.

Asbestaffald kan også afleveres på genbrugspladsen.

Afhentning af bigbags

Vi henter hos dig

Vi afhenter bigbags i nogle bestemte uger. Tag evt. højde for dette, når du vil bestille afhentning af asbest bigbags.

Klik herunder og se oversigten for 2025.

Bigbag

Guide: Sådan lukker du din bigbag

Luk bigbagen forsvarligt til med snorene. Brug IKKE løftestropper.

Hvornår er det godt at bestille afhentning?

Vi lukker ordrene fredag kl. 12.00, så husk at bestil afhentning hos os inden fredag.

Vi kører ud én gang om måneden og afhenter bigbags i bestemte uger.

OBS: Nye sække med nye mål

De store big-bags vi sælger nu og frem til marts 2025, vil have følgende dimensioner: Længde: 110 cm. Bredde: 110 cm. Højde: 130 cm.

De almindelige helplader kan altså ikke være heri, som på de gamle sække.

Grundet ekstraordinær efterspørgsel på bigbags til asbestaffald er vi udgået for store sække i standardmål Længde: 125 cm. Bredde: 135 cm. Højde: 110 cm.

Vær venligst opmærksom på, om sækkene passer til dine plader. Kan sækkene ikke lukkes forsvarligt, kan vi ikke fragte dem videre fra adressen.

Asbest kan være farligt og sundhedsskadeligt, så pas på jer selv. Vi anbefaler, at du kontakter uddannet fagpersonale til håndtering af asbestaffald.

Aflever dit asbestaffald på genbrugspladsen

Alle borgere og virksomheder i Skanderborg og Odder Kommuner kan aflevere op til 200 kg asbest og eternit på genbrugspladsen om dagen.

Det svarer til 10 plader.

Du kan aflevere på genbrugspladsen, dog ikke i Skovby-Galten og Hørning.

Krav ved aflevering

  • Før ankomst til genbrugspladsen skal alle tagplader samt stumper af tagplader indpakkes i kraftig tæt plast. (Kravet gælder også asbestfrit eternit, da der ikke kan ses forskel)
  • Ved aflevering af tagplader skal du kontakte personalet på pladsen, der kontrollerer, at tagpladerne er forsvarligt pakket ind.
  • Personalet skal afvise kunder, der ikke har håndteret asbestaffaldet korrekt.
  • Du skal selv kunne læsse af, og ligge pladerne i de opstillede bigbags, da genbrugsvejlederne ikke må hjælpe til ved aflæsningen. Der er ingen løftegrej til rådighed.
Asbest og eternit

Ofte stillede spørgsmål

Må jeg ikke længere selv nedrive asbest som privatperson?

Fra d. 1. januar 2025 må privatpersoner ikke selv nedrive asbest, medmindre der er tale om kortvarigt nedrivningsarbejde af mindre karakter, fx nedtagning af enkelte asbestholdige tagplader, reparation o.lign.

Privatpersoner vil lovligt kunne nedrive fx et asbesttag frem til d. 1. januar 2025. Arbejdstilsynet anbefaler dog, at man får professionelle firmaer til at fjerne asbest allerede fra nu af, da det kræver specialiseret viden at gøre det på en forsvarlig og sikker måde.

Kilde: Arbejdstilsynet

Hvem kan få afhentet asbest bigbags?

Det kan alle borgere og virksomheder i Skanderborg og Odder Kommuner.

Hvad er asbest bigbags?

Det er store hvide sække (kaldet bigbags), som vi fragter asbestholdigt affald i.

Sækken findes i to størrelser. En lille til 0,5 ton og en stor til 1 ton affald. Det svarer ca. til hhv. 25 og 50 tagplader.

Hvordan får jeg fat i en asbest bigbag?

Du kan bestille en asbest bigbag i vores webshop. Når du har bestilt den, kan du hente og betale for din bigbag på genbrugspladsen. Notér hvilken genbrugsplads i din bestilling.

Du kan også købe og afhente en asbest bigbag hos vores kundeservice på Norgesvej 13 i Skanderborg i åbningstiden.

Se vores åbningstider hos renosyd

Hvordan skal jeg håndtere asbestaffald?
  • Fyld din bigbag med dit asbestaffald – fx asbestholdige tagplader eller eternittagplader
  • Luk bigbagen forsvarligt til med snorene (se denne guide). Løftestropperne må IKKE bruges til at lukke bigbagen med. Ellers tager vi den ikke med.
  • Bestil afhentning, når den er fyldt
  • Bigbagen skal stå på et plant underlag, ud til kørefast vej med 1 meter frirum rundt om bigbagen og 10 meter frirum fra jorden og opefter af hensyn til kranbilen
  • renosyd henter bigbagen på din adresse
Hvorfor tager renosyd ikke min asbest bigbag med?

Hvis din asbest bigbag ikke er placeret korrekt og/eller lukket forsvarligt.

På asbest bigbag’en sidder to plastsnore til at lukke bigbag’en, når den er fyldt.

Det er vigtigt, at snorene bruges til at lukke bigbag’en forsvarligt for at beskytte dig selv (se guiden her), dine ansatte (hvis du har en virksomhed) og renosyds medarbejdere mod asbeststøv.