Byg og Fix: Byg. Fix. Skab sammen.

Lørdag den 24. oktober inviterer vi børn, forældre og bedsteforældre til Byg og Fix hos Værdicentralen i Odder, Skovdalsvej 22.

Her kan I prøve kræfter med alt fra fuglekassebygning og syværksted til bamsehospital, kreative workshops, byggelegeplads og Repair Café. Derudover får vi besøg af Kreabix fra Ramasjang, som vil være kreativ sammen med os.

Kom til en dag fyldt med værktøj, kreativitet, håndværk og oplevelser for hele familien.

På dagen møder I lokale ildsjæle, frivillige og håndværksentusiaster, som hjælper børn og voksne med at bygge, reparere, eksperimentere og skabe noget med hænderne.

Det handler ikke om at være dygtig.

Det handler om at være nysgerrig.

Hvad kan du prøve kræfter med?

  • Bygge og skabe med træ
  • Besøge bamsehospitalet
  • Bygge fuglekasser
  • Lære at reparere eller sy
  • Få hjælp til små reparationer
  • Udforske elektronik og se, hvordan ting virker
  • Slip kreativiteten løs ved kreabordene
  • Møde lokale foreninger og frivillige

Programmet er ikke endeligt endnu, og opdateres derfor løbende.

Derfor laver vi Byg og Fix i Odder

Mange børn vokser op i en verden, hvor ting nemt kan købes nye.

På Byg og Fix vil vi vise, hvor sjovt og tilfredsstillende det er at:

🪚 bygge noget selv
🪚 lære nye færdigheder
🪚 reparere ting
🪚 bruge hænderne
🪚 hjælpe hinanden

Vi håber, at både børn og voksne går hjem med nye idéer, ny viden og måske lyst til selv at bygge eller reparere videre.

Praktiske oplysninger

  • Dato Lørdag den 24. oktober 2026
  • Tid Kl. 10.00-14.00
  • Sted Værdicentralen Odder
  • Pris Gratis deltagelse
  • Hvem Børn og familier. De fleste aktiviteter er særligt velegnede for børn i skolealderen.
  • Tilmelding Program og eventuelle aktiviteter, der kræver tilmelding kommer snart.
  • Parkering Nærområdet, vores gode naboer og ellers opfordrer vi til cyklen.

Hvem står bag Byg og Fix i Odder?

Byg og Fix er et samarbejde mellem lokale foreninger, frivillige, Repair Café Odder, 4H, Værdicentralen og renosyd.

Sammen vil vi give håndværket videre til næste generation.