Fra døbefont til databrønd

En praktikhistorie om Brian Ravn Pedersen (59) – der skiftede præstekjole og sognegård ud med kodesprog og datavarehus som dataingeniør hos affaldsselskabet renosyd.   

Af Anders Taylor Hansen, Kommunikationsansvarlig i renosyd

Det er ikke hver dag, at man får lov at skrive en fortælling, der rummer både tech og teologi, ej heller er det ofte, at man møder mennesker som Brian Ravn Pedersen, som har haft et liv i spændingsfeltet mellem to verdener – der på en og samme tid er både forbundet og milevidt fra hinanden.

Jeg mødes med Brian en juni-torsdag i renosyd – kort efter, at hans projektansættelse hos os er ophørt, i baggrunden summer en lenovo-pc, som Brian lige har lånt til at lappe et asfalthul i en af de datamotorveje, han har bygget.

”Ja – det var jo ikke min brolægning – der var noget galt med – smiler han og sender en kodnings stikpille til en unavngiven 3 partsleverandør.  

Brian Ravn Pedersen er et af de mennesker, der fylder et rum – uden at hæve stemmen.
Der er en ro over ham, men også en rastløs nysgerrighed, der hele tiden søger efter næste forståelseslag – i både mennesker og data.

Loddekolbe og Commodore 64

I vores snak om Brians lidt unikke karriere starter vi i en tryg, teknologisk kontekst.
Han beskriver sin ungdom med loddekolben i hånden, genbrugsteknik på bordet og stumper af komponenter, der blev sat sammen igen og igen, indtil de virkede.

Midt i lugten af tinrøg og afbrændte printplader står en dreng, der fascineres af teknologien bag Commodore 64’eren og senere Pentium-processoren – og af koden, han faktisk kunne få til at gøre, hvad han bad den om. Det er her, han opdager glæden ved at få ting til at hænge sammen; først med loddekolben, siden med tastaturet.

Derfor føles det næsten som en naturlig forlængelse, da han senere vælger at læse til svagstrøms- og dataingeniør, og dermed fortsætter sin dannelsesrejse udi i systemer og cyberspace.

Når livet rammer og forstyrrer forståelsen

Det der virkede som en sikker retning og levevej, hvor kode og systemer kunne modellere verden og dens problemstillinger bliver pludselig slået ud af kurs.  

I en alder af 23 år mister Brian sin 4 år yngre lillebror i en tragisk drukneulykke.  

Når Brian sætter ord på den periode, mærker man, at det stadig gør noget ved ham. Han taler om en sorg og en eksistentialistisk jagt efter mening og på at finde ord, billeder og tekster, der kan forklare det, han og familien pludselig stod i.

Idehistorie og teologi bliver ikke bare et nyt studie, men en nødvendighed for Brian. Han kaster sig ind i tekster, der i århundreder har forsøgt at forstå, hvad menneskelivet egentlig er for noget. Udholdenheden og nysgerrigheden, der tidligere var rettet mod systemer og kode, bliver nu rettet mod eksistens og tro.

Teologien fører ham til prædikestolen, og i næsten 20 år er han præst i Beder. Han døber, konfirmerer, begraver, lytter og taler. Han står midt i andres og eget liv, på godt og ondt.

Datadrømmen flytter ind igen

Som en hær gemt i en trojansk hest – eller måske nærmere som en genstridig virus, der nægter at slippe systemet – sniger datadrømmen sig ind i Brians liv igen, mens han arbejder som præst. Han er fuldt optaget af teologi, mennesker og menighedsliv, men et sted i baggrunden kører den gamle pentium-processor stadig på fuld kraft.

Da kirken mangler en hjemmeside, bygger han en fra bunden. Da spørgsmålet opstår: “Hvordan måler vi, hvor mange der egentlig kommer i kirken?”, svarer han næsten pr. refleks: “Jeg laver en app.”

Datadrømmen har med andre ord ikke forladt ham – den har bare skiftet form. Appen bliver ikke bare et værktøj, men hans måde at gøre det uskarpe en lille smule mere håndgribeligt på.

Når Brian fortæller om beslutningen om at sige op som præst i 2025, er det uden dramatik, men med tyngde. Det handler om mening – igen. Om at mærke, hvor han selv henter energi og livskraft. Og denne gang peger kompasset tilbage mod data. Ikke som et flugtforsøg fra mennesker, men som en anden måde at arbejde med mening på.

Det er i den bevægelse, han finder renosyd.

Opsøgende dataingeniør

Da Brian beslutter sig for, at datadrømmen skal have en reel chance igen, gør han det på sin egen grundige måde. Han sætter sig hjemme ved computeren og begynder at lede efter virksomheder i lokalområdet, hvor data faktisk betyder noget – og hvor hans profil kan gøre en forskel.

Det er sådan, han finder frem til renosyd og vores arbejde med data og Power BI. Et kaffemøde kommer hurtigt i stand.

Kasper Larson Sørensen, BI-konsulent i renosyd, beskriver det sådan:
“Da jeg møder Brian første gang, er det svært ikke at blive nysgerrig på hans baggrund. Men jeg møder også en, der har gjort sit faglige forarbejde og sat sig grundigt ind i vores setup. Det stod ret hurtigt klart, at Brian kunne løse forretningskritiske opgaver for os.”

Kort efter starter Brian derfor i et praktikforløb, hvor han får helt konkrete dataopgaver – om praktikken udtaler Kasper Larson Sørensen:

”Brian når knap at få hængt jakken på knagen, før han begynder at gøre en forskel. Det, der gør størst indtryk, er ikke kun, at han leverer. Det er måden, han gør det på. Han spørger ind, lytter, justerer. Han tænker både i tabeller og i mennesker”.

Derfor føles det også naturligt, at samarbejdet ikke stopper, da praktikken slutter. På baggrund af resultaterne og de behov, der er blevet synliggjort hos renosyd bliver Brian tilbudt en projektansættelse, så han kan fortsætte arbejdet med de data, der er afgørende for drift og udvikling.

Brian viser her Kasper, hvordan dataen flyder fra et vejesystem ind i renosyds datavarehus.

Hvad bygges i næste kodeblok?

Ansættelsen hos renosyd er netop slut. Dataen flyder sikkert, opgaverne hos affaldsselskabet er løst.

Men hvad så nu? Hvad skal der stå i Brians næste autosignatur?

Hvis du spørger ham selv, så er retningen klar:  

“Jeg trives, når jeg kan arbejde i hele datafødekæden – fra det øjeblik, data bliver født, til de ender som noget, andre kan bruge til at træffe beslutninger. Jeg er åben for nye teknologier, nye samarbejder og nye brancher. Men én ting går igen: arbejdet skal give mening. Helst i organisationer, hvor data ikke bare er tal på en skærm, men et redskab til at skabe bæredygtighed, samfundsnytte og bedre beslutninger.”

Fra døbefont til databrønd

Vi slutter på samme note, som vi startede.

Når jeg her fra renosyd har fået lov til at skrive om Brians faglige “genfødsel” som dataingeniør, gør jeg det med en blanding af respekt og fascination. Respekt for modet til at skifte retning flere gange – og fascinationen af, hvordan døbefont og databrønd ikke står som to adskilte kapitler, men som to billeder i den samme fortælling.

Den samme nysgerrighed går igen:
Hvad er det, vi ser på? Hvad betyder det? Og hvordan kan vi bruge det til at skabe mening – for os selv, for fællesskabet og for den verden, vi prøver at passe på.