renosyd fortæller om kvashegn på Folkemødet

Projektleder Rikke Edberg deler gode erfaringer fra projekt ’Mere natur – mindre affald’ med nysgerrige Folkemøde-deltagere på Bornholm.

I et succesfuldt samarbejde har renosyd sammen med ejerkommuner, lokalsamfund og lokale skoler håndteret en stor affaldsudfordring på alternativ vis. I projektet ’Mere natur – mindre affald’ er tonsvis af haveaffald, der ellers ville være endt på genbrugspladsen, i stedet blevet til to kilometer kvashegn.

Læs mere om, hvordan du selv kan bygge et kvashegn og gøre en forskel.

Erfaringer med kvashegn som klimaløsning

Det gavner både klima og natur, når vi beholder haveaffaldet tæt på kilden. Samtidig sætter et kvashegn positive aftryk på både økonomi og samarbejde om klimaløsninger.

Projektleder Rikke Edberg deler erfaringerne fra renosyds projekt ’Mere natur – mindre affald’ på Folkemødet i Allinge torsdag 15. juni 2023.